Sankt Ansgar

Et højkirkeligt fællesskab
inden for den danske folkekirke

Sankt Ansgar Fællesskabet arbejder for drive et højkirkeligt gudstjeneste- og menighedsliv i den danske kirke. Vi håber på et tidspunkt at kunne etablere en højkirkelig valgmenighed benævnt "Sankt Ansgars Valgmenighed" inden for Folkekirkens rammer.

Sankt Ansgar, Danmarks Apostel


Den hellige Ansgar var biskop og bekender. Han blev født 8. september 801 i nærheden af Amiens i Nordfrankrig. Han indtrådte meget ung i klosteret Corbie, som var underlagt den hellige Benedicts munkeregel. I 826 kom han med den nydøbte kong Harald Klak til Danmark, hvor han virkede med iver og fromhed for at omvende de hedenske danskere til den kristne tro. Han foretog flere missionsrejser til Sverige.


I 831 blev han biskop af Bremen, senere af både Hamborg og Bremen. Forlenet med rang af ærkebiskop ledte han også de nordiske missioner med Hamborg som hovedsæde indtil sine sidste år. Han døde 3. februar 856 i Bremen. Han er den danske kirkes skytshelgen.


"I 826 blev det Pinse i Danmark og dermed Jul og Påske. Da Ansgar kom til Hedeby og begyndte at prædike for danskerne, da kom vi omsider lige så vidt, som man kom i Jerusalem på den første store Pinsedag, - da hørte vore forfædre for første gang en tale om Guds store gerninger på vores eget tungemål."

(Fra en prædiken)


Herre, vi beder dig: Lad din barmhjertighed mod os blive stor, og giv dit danske folk, som den salige Ansgar af din milde nåde omvendte til troen, at det på hans forbønner må føres til den evige fred, ved Jesus Kristus, vor Herre. Amen

Du troens gode bekender, Ansgar, Danmarks apostel, før med din trofaste forbøn os frem til den evige glæde.

I hele Norden rasede hedningerne, mens de klamrede sig til de tomme afguder og drog i krig mod Kristus og hans Kirke, men den modige Ansgar brød sønder den falske tros lænker og befriede danskerne og svenskerne fra dæmonisk undertrykkelse. Han gav deres lande til Gud som hans arvelod og de fjerneste dele af jorden til ejendom. Derfor tjener de nu Herren i frygt og bæven og glæder sig på rettroende vis.


Altid bevæget af kærlighed til Gud og mennesker, o Ansgar, rejste du langt bort ligesom apostlene for at bringe frelse til dem, som sad i mørket, idet du opofrede dine lidelser på dit hjertes alter. I din kamp og prøvelse aflagde du vidnesbyrd om din Frelser ligesom en martyr, idet du udholdt farer på land og til søs for hans skyld uden at blive overvundet af fristelser og trængsler. Bed derfor med tapperhed om at vore sjæle må frelses.