Sankt Kjeld af Viborg

Provst og bekender. Kjeld blev født i landsbyen Venning ved Randers omkring år 1105. Han var søn i en fornem familie og var selv et fromt barn, som tidligt blev bestemt for den gejstlige stand. Han blev en af kannikkerne ved domkirken og senere leder af Viborg katedralskole. Omkring 1145 blev han domprovst i Viborg. Han tog sig med stor omsorg af de fremmede, sultne, nøgne og syge. En ildebrand, der truede både kirken og byen, blev dæmpet, takket være hans forbøn. Kjeld var kendt for sin store godgørenhed og var meget populær blandt folket. Det fortælles, at da Kjeld engang under den natlige bøn skulle oplæse prædikenen, gik lyset ud. Alligevel læste han den til ende i mørke, og da han var færdig, tændtes lyset i hans hænder af sig selv. Kjeld døden den 27. september i 1150. Han fejres normalt den 11. juli. Viborgs skytshelgen.

Se, en Herrens vismand, som funkler klart af gode gerninger; herlig af byrd og af sæder, der glimter himmelske af godhed. Om ham berettes det, at han fremstod i lyset i verden under kong Niels i en herlig tid, den hellige Ketil.

Med jubel og prisende sanges harmoniske toner skal vi fejre vor fader, Ketils, hellige festdag, der forjætter os guddommeligheden! Den troende mængde ærer ham, der med endnu større lykke er ophøjet og er fælle i englenes samfund.

Herrens folk og hans præsteskab skal ophøje ham med hellige løfter og prisende sange, tillige med frydefulde stemmer, medens vi fejrer den hellige fest for Herrens kæmpe Ketillus.

Almægtige, evige Gud, du, som er dine helgens forunderlige glans, og som (på denne dag) har ophøjet din salige bekender og præst Kjeld til den evige saligheds herlighed, tilsted os i nåde, at han, hvis minde vi ærer på jorden, må skærme os med sin forbøns hjælp hos din barmhjertighed i Himlen, ved vor Herre, Jesus Kristus, din Søn, som med dig lever og reger i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.